fredag den 28. marts 2014

Fraser Island, WhitSunday & Great Barrier Reef - vores sidste dage i Australien.


Her kommer så endelig et meget forsinket indlæg i bloggen, hvilket til dels skyldes mangel på tid, mangel på internet og et mindre australsk virusangreb på vores kamera og computer. MEN nu vender vi stærk tilbage med en opsamling på vores sidste oplevelser "downunder"

Fraser Island er verdens største sandø, og derfor også et must som turist her i Australien. Derfor skulle vi da selvfølgelig også på en tredagstur derud- en tur der viste sig at være en primitiv en af slagsen. Vi overnattede i telte på stranden uden noget der mindende det mindste om toilet eller bad. Og så var der lige den lille detalje med de livsfarlige edderkopper, slanger og ikke mindst de vilde dingoer vi skulle tilbringe natten med. Især udtrykkene "Never trust a dingo" og "remember your dingostick," blev gentaget utallige gange.
Når det er sagt, var Fraser smukt og anderledes fra hvad vi har set før. Vi kørte rundt på øen i jeeps. Strandene fungerede som øens hovedveje, og da man alligevel ikke kunne bade i havet pga. tigerhajer, fungerede det optimalt. Fraser Island er Helt klart en oplevelse vi vil huske. (Ikke mindst følelsen af at vågne op til lyden af en dingo, kradsende på ens telt om natten!)

                                          
    

2 dage senere mødtes vi med 25 andre unge mennesker og flyttede ind på en stor sejlbåd, der skulle være vores hjem de næste 2 nætter. Destinationen hed Whitsunday, som er en smuk lille øgruppe der ligger i havet ud fra den mere nordlige østkyst af Australien. Whitsunday er især kendt for "White Heaven Beach" som er et helt unikt sted med kridhvidt sand og krystalblåt vand. Vi ville ønske at vi kunne dele billederne med jer, men så er vi tilbage til det med den australske 




... til gengæld har vi en masse billeder fra vores sidste dag i Austalien, som vi brugte på en endags tur ud til Great Barrier Reef. Vi lejede et undervandskamera, som vi tog med ned og snorkle og scubadykke. Og wauw.. Det er jo en helt anden verden dernede. Therese så også 2 hajer! Dykning er da helt klart noget vi skal prøve mere af i fremtiden.

Nemo/klovnfisk










At rejse igennem Austalien var alt i alt en skøn oplevelse, vi ikke ville have været foruden. Australien har uden tvivl noget af verdens smukkeste natur. (dog ligger NZ, stadig på 1. pladsen) Hvor New Zealand mest af alt var præget af adventure, er Australien bedst når det kommer til afslapning, hippie og surferstemning.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar